aronia

aronia

Aronia melanocarpa

aronia er kendt som nordens mest potente superbær, ikke kun pga det høje indhold C-vitamin - men nok mere pga det store indhold af polyfenoler og særligt anthocyanin, der er noget af det mest antioxidative, som findes her på jorden.

ARONIA

Aronia melanocarpa

Aronia er faktisk i sig selv det botaniske latinske navn for planteslægten. Melano betyder sort, hvor der også findes røde og blommebladede. Aronia er en stor busk, som måske bedre er kendt under populære navne som surbær eller sortrøn.


Det friskplukkede bær kan minde lidt om solbær, men det adskiller sig markant på grund af sin karakteristiske bitre (astringerende) smag, som skyldes dets tårnhøje indhold af tannin og anthocyanin. Både aroniabær og aroniablade har også et meget højt indhold af begge stoffer, der virker som forsvarsværk imod angreb af svampe og skadedyr, men faktisk også imod solskoldning. Denne ”lille” finte gør dermed hele busken usædvanlig hårdfør og sund. 


Planten blomstrer med smukke hvide blomster i slutningen af maj, som når de bliver bestøvet af insekter, udvikler sig til nattesorte bær hen over sommeren. Aroniabær er plukkemodne i september måned. Der findes forskellige arter af aroniabær, som primært er hjemhørende i Nordamerika, men som også stortrives her i Norden. De tre mest udbredte sorter af Aronia melanocarpa er ´Nero´, ´Viking´ og ’Aron’.


Du behøver ikke at koge aroniabær før du spiser dem eller bruger dem i forskellige opskrifter. Aroniabær indeholder nemlig ingen sundhedsskadelige stoffer, som fx hyldebær gør. Hvis du gerne vil sylte eller lave saft af dine aroniabær, har kogning dog den fordel, at holdbarheden forlænges betydeligt.

Det betyder altså også, at du sagtens kan spise aroniabær rå og direkte fra aroniabusken. Vær opmærksom på, at køber du frosne aroniabær fra udlandet, kan det være nødvendigt at skylle eller skolde bærrerne for at undgå bakterier.


Professor Bente Klarlund, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme og leder af Center for Aktiv Sundhed, anbefaler det noget mere kontant i hendes nye bog: Yngre med årene: “… spis dagligt 50-100 gram mørke bær som blåbær, brombær, solbær, hyldebær, mørke kirsebær og hindbær, som indeholder anthocyaniner”.


Anthocyaniner hører til nogen af de mest effektive antioxidanter, der beskytter celler mod iltning. Aroniabærs høje indhold af anthocyaniner kan ses med det blotte øje, fordi det er dem, der giver aroniabærret sin mørklilla – ja næsten helt sorte – farve. Andre mørke bær som blåbær og sorte kirsebær indeholder også anthocyanin, men i meget lavere koncentrationer end i aroniabær. For eksempel indeholder aroniabær mere end 3 gange så mange anthocyaniner som blåbær. Udover polyfenoler indeholder aronia forskellige vitaminer, særligt C og E, der ligeledes begge er stærke antioxidanter, samt vitamin A, B og K. Mineraler som kalium, fosfor og jern, samt som alle bær et meget højt indhold af kostfibre.


Anthocyanin er nogle af de mest potente antioxidanter, der findes i undergruppen flavonoider, som egentlig er lidt misvisende, da flavus betyder gul fra latin og anthocyanin er det røde, lilla og blå farvestofi især bær. Flavonoiderne er en undergruppe i polyfenolerne, hvor der foreløbig er opdaget  og identificeret mere end 8.000 forskellige. Hver eneste polyfenol fodrer en særlig tarmbakterie. Udover fibre er polyfenoler vores mikrobiom og tarmflora's vigtigste mad, hvorfor det er altafgørende at tænke i biodiversitet.
Her er det sidste nye blogindlæg om emnet - HER